Vægmalerier
Det store lærred
En unik mulighed.
Vægmalerier giver rummet liv, identitet og stemning.
Et vægmaleri er mere end dekoration. Det kan skabe ro, energi, varme eller inspiration og gøre et rum personligt og unikt. Et vægmaleri er med til at forme stemningen i hverdagen og giver rummet karakter.
Vi skaber vægmalerier til både private hjem, virksomheder og kreative miljøer. Hvert værk udvikles specifikt til stedet, rummet og den fortælling, der skal leves i det.
Hvad får du ud af et vægmaleri?
Et vægmaleri kan blandt andet:
• skabe varme og nærvær i stuen
• give stemning, ro eller leg i et børneværelse
• styrke identitet og atmosfære på kontoret
• understøtte arkitektur og indretning
• skabe blikfang i reception, butik eller café
Du får ikke et standardmotiv, men et unikt kunstværk, udviklet til netop dit rum.
Når vi designer et vægmaleri, tager vi udgangspunkt i:
• rummets funktion
• arkitektur og lys
• den ønskede stemning
• dine tanker, værdier og æstetiske præferencer
Har du en klar idé, eller blot en fornemmelse?
Du kan komme til os med en konkret idé, en løs tanke, enkelte stikord eller blot ønsket om, at rummet skal have mere liv.
Hvis der ikke findes et færdigt motiv på forhånd, hjælper vi med idéudvikling. Vi udarbejder flere løse skitser i forskellige retninger. Herfra vælges en idé, som vi efterfølgende fintegner til en præcis skitse, der kan godkendes inden opgaven igangsættes.
Hvis du har et fast budget, tilpasser vi omfang, detaljegrad og størrelse, så løsningen passer til rammerne.
Sådan kommer vi i gang:
For at kunne udarbejde et første oplæg, beder vi om:
- Billeder af væggen eller området
- Cirka mål i højde og bredde
- En kort beskrivelse af den ønskede stemning i rummet
Har du inspirationsbilleder eller referenceeksempler, er det et godt udgangspunkt, men ikke en forudsætning.
Når skitsen er godkendt, lægger vi en tidsplan og aftaler de praktiske rammer for udførelsen.
Når vi maler vægmaleriet:
Vi sørger for klargøring af væggen, afvaskning, afdækning og afmaskning, så arbejdet kan udføres rent og ordentligt.
Selve maleriet udføres professionelt og med fokus på holdbarhed og kvalitet.
Hvis vægmaleriet skal være ekstra slidstærkt eller rengøringsvenligt, kan vi også tilbyde overfladebehandling.
Intet er umuligt.
Det fine ved kunst er, at alt er muligt.
Hos Lund & Nielsen starter det altid med en håndtegnet skitse, lavet med en gul blyant.
Kontakt
Næste skridt
Hvis du ønsker at høre om mulighederne for et vægmaleri, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog.
Send gerne:
• billeder af væggen eller rummet
• cirka mål
• en kort beskrivelse af ønsket funktion og stemning
Herefter vender vi tilbage med et idéoplæg og et prisestimat.
Vi glæder os til at høre mere om det rum, du ønsker at give liv gennem kunst på væggen.
Om os
Vi bringer erfaring
Vi er erfarne og kreative billedkunstnere med baggrund inden for kunst, visuel kommunikation, reklame- og projektopgaver og menneskekundskab.
Vores arbejde er kendetegnet ved:
• fokus på idéudvikling og kunstnerisk fortælling
• evnen til at arbejde i flere stilarter
• respekt for rummet og stedets karakter
• sans for stemning, komposition og materialitet
Vi arbejder både enkelt, poetisk, grafisk og mere detaljeret, afhængigt af opgavens natur og rummets funktion.
Vægmaleri til virksomheder
Styrk din virksomhed
Et vægmaleri kan være en stærk visuel del af virksomhedens identitet. Det kan skabe atmosfære i arbejdsrum, gøre mødelokaler mere levende, give reception og fællesområder et tydeligt udtryk og formidle virksomhedens værdier og historie.
Vi arbejder blandt andet med:
• kontorer og kreative miljøer
• receptioner og venteområder
• mødelokaler og kantiner
• klinikker, studier og læringsmiljøer
Værket udvikles altid til rummet og i samarbejde med virksomheden.
Vidste du det ? – om økonomi og moms for virksomheder
Vægmaleri og kunstnerisk udsmykning kan i mange tilfælde anses som en momsfritaget kunstnerisk ydelse efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. og fratrækkes i virksomhedens regnskab.
Konkrete fradragsmuligheder afhænger af virksomhedsform og regnskabspraksis. Vi anbefaler, at virksomheden rådfører sig med egen revisor i forbindelse med den konkrete opgave.