Guldgrubet pragtbille - Buprestis octoguttata
Guldgrubet pragtbille
- et lille stykke levende metal
Nogle af naturens fine farver findes ikke hos fugle eller blomster, men hos de helt små dyr. Guldgrubet pragtbille (Chrysobothris affinis) glimter i gyldne og metalliske nuancer.
Billen bliver kun 8–15 mm lang og lever især på solbeskinnede stammer og grene i skovbryn, parker og lysninger. De voksne biller kan ses fra maj til august, hvor de ofte sidder stille og varmer sig i solen. Larverne udvikler sig i døende eller svækkede løvtræer og er en naturlig del af skovens kredsløb.
Det fascinerende ved pragtbiller er, at deres farver ikke primært skyldes pigmenter. Farverne opstår gennem mikroskopiske strukturer i skjoldet, som bryder lyset på samme måde som en sæbeboble eller en påfuglefjer. Derfor kan billen ændre udtryk alt efter, hvordan lyset falder.
Den guldgrubede pragtbille (Chrysobothris affinis) er et af de insekter, man først rigtig opdager, når man stopper op. Med sine varme bronze- og kobbertoner og seks karakteristiske orange/røde pletter ligner den næsten et lille smykke, der har gemt sig på barken af et træ.
Denne illustration blev valgt på grund af billens helt særlige udtryk. De mørke bronzefarver og de glødende pletter skaber en smuk kontrast, som gør den både elegant og lidt mystisk. Der er noget næsten eventyrligt over den.
I akvarellen er der arbejdet med at fremhæve farvespillet og de fine detaljer, som gør arten så fascinerende. Motivet inviterer beskueren til at komme lidt tættere på, præcis som når man opdager billen i naturen. Et lille naturmotiv med stor personlighed, til naturelskeren, skovvandreren og den nysgerrige iagttager, der holder af de detaljer, mange overser.
Hvordan var den at male ?
Billen var forholdsvis enkel at gå til i selve opbygningen, fordi motivet kunne deles op i bagkrop og ben først, og derefter overkrop og hoved.
Bagkroppen har fine orange-røde pletter, og fordi resten af bagkroppen har varme rødbrune toner, blev de samme farver først lagt over hele området. De sidste farvelag blev derefter kun lagt på pletterne, så de fik mere dybde og intensitet. Herefter blev der arbejdet videre med resten af bagkroppen og benene, indtil farverne fik den rette varme og tyngde. Nogle steder blev lidt farve vasket af igen for at få mere lys frem på toppen af dækvingerne.
Resten af pragtbillen bevæger sig mere over i orange og grønne toner. Som altid blev der startet med de lyse lag, samtidig med at højlysene blev bevaret de steder, hvor lyset skulle ramme. På den måde fik billen sit blanke og næsten metalliske udtryk.
Øjnene blev derefter lagt på plads med deres grøn-brun-sorte farver, igen med fokus på hvor lyset kommer fra, så formen og glansen blev rigtig. Til sidst fik illustrationen slagskygge, artsnavn og signatur.
Til dig, der holder af naturens små overraskelser
Her er et insekt, en pragtbille, blot 12 – 20 mm lang der ligner et lille smykke og lever et liv, de færreste får øje på. Kig efter den næste gang i er i skoven.
Køb den her i vores webshop i en tinyframe som gave eller til dig selv. Guldgrubet pragtbille er et godt valg til naturelskeren, skovvandreren eller den, der værdsætter det usædvanlige. Et motiv, der kan give anledning til spørgsmålet: "Findes den virkelig i Danmark?"
Vi printer på et papir af hamp, der er en del af en naturel line papir serie, hvor papiret bliver fremstillet af materialer der belaster klima og naturen mindre. Eller rent bomuldspapir der bruger rester fra bomuldsproduktion, så det ikke går til vejfyld eller til spilde. Papiret har en fin overflade der giver ekstra liv til printet, og passer rigtig godt til naturalistiske high-end illustrationer og kunst.
Husk at gå ud i naturen og skab dine egne oplevelser.
Få glæde af en lille serie af tiny print fra Den gule blyant, i små lækre rammer i massiv egetræ. Alt produceret i Danmark.
3 størrelser. Lille - mellem - stor. 5x5 - 7,5 x 7,5 - 10 x 10 cm . Vælg under varianter.
© Charlie Heart ApS. Alle rettigheder forbeholdes.
Creator: © Martin Gekko Nielsen / © Charlotte Lund